Ssens Trio

Sølve Sigerland, violin
Henninge Landaas, bratsch
Ellen Margrete Flesjø, cello

“This is quite simply one of the finest, and one of the finest played, albums of chamber music that I have encountered all year.
Strongly recommended.”

KlassiskMusikk, Guy Rickards

Seneste nyt

Jubilæumsfestival

Ssens Trio fejrer i 2024 10-års jubilæum med afholdelse af festivalen “Ssentielt2024″ i Oslo i september. En række af Norges fremmeste musikere medvirker – bla. den kendte pianist, Håvard Gimse


Nyt samarbejde

Ssens Trio har allieret sig med den kendte norske pianist Håvard Gimse og tilbyder i de kommende sæsoner et program med klaverkvartetter af Mozart og Dvorák.

Læs mere her


OM TRIOEN

Ssens Trio (udtales «Essens») blev grundlagt i 2014 af tre fremtrædende norske musikere, der hver især har en omfattende karriere i det internationale musikliv. Læs mere om trioen længere nede på siden.

I april 2023 gjorde ensemblet sin entré på den danske musikscene og er fortsat en hyppig gæst i musikforeninger over hele landet.

Trioen har optrådt med fremtrædende norske musikere som pianisterne Håvard Gimse og Leif Ove Andsnes og har tre meget anmelderroste CD-indspilninger bag sig: Beethovens strygetrioer (2018) og Mozarts store Divertimento KV 563 m.m. (2019), og i 2022 udkom ‘Ricercare’ med nyere norske strygetrioer.

Desuden gør trioens indspilninger sig stærkt gældende på de digitale streamingtjenester med et lytteantal, der har passeret 4 millioner lyttere (opgjort i august 2023).

Disse indspilninger har vundet priser som ”Supersonic Award” i Pizzicato Magazine og er gentagne gange blevet nomineret til priser som den prestigefulde ICMA Award i 2018 og Opus Klassik Award i Tyskland i 2020 og 2023.

Beethovens Strygetrioer op. 9 er indspillet og under udgivelse, og næste indspilningsprojekt bliver sandsynligvis Bachs “Goldbergvariationer”.

medlemmerne

Sølve Sigerland har optrådt som solist med førende orkestre i Norden under dirigenter som Andrew Litton, Daniel Harding, Leif Segerstam og Walter Weller. I 1993 repræsenterede han Norge i Den Nordiske Solistbiennale i Stockholm, og i 1995 vandt han hele to priser ved Den Internationale Tibor Varga Violinkonkurrence i Sion, Schweiz. Størstedelen af sit musikalske virke har han dog viet til kammermusikken – udover i Ssens Trio også som medlem af den prisvindende Grieg Trio.

Henninge Landaas var solobratschist i Oslo Filharmoniske Orkester men trådte tilbage i 2023 for at hellige sig kammermusikken. Hun var i en årrække medlem af den internationalt anerkendte Vertavo Kvartetten. Kvartettens kritikerroste CD-indspilninger omfatter værker af bl. a. Carl Nielsen, Brahms, Bartók, Grieg og Debussy. Med Vertavo Kvartetten har Landaas modtaget Kritikerprisen, Spellemannprisen, og den prestigefulde Diapason d’Or i FRankrig. Hiun har desuden udgivet en række CD’er på LAWO Classics, bla. Brahms to sonater for bratsch og klaver og ”The Golden Hindemith”.
Henninge Landaas spiller på en J.B. Guadagnini-bratsch udlånt af Dextra Musica.

Ellen Margrete Flesjø grundlagde i 1987 sammen med Sølve Sigerland og pianisten Vebjørn Anvik Grieg Trioen. Med dette ensemble har hun givet koncerter i Europa, USA og Asien og udgivet CD’er på EMI, Virgin, og Simax Classics, CD’er med glimrende anmeldelser til følge. Grieg Trioen har modtaget priser som Parkhouse Award i London, 1. pris og to ekstra priser ved Colmar International Chamber Music Competition i Frankrig samt Kritikerprisen og Spellemannprisen.
2004-2009 var hun sammen med sine kolleger i Grieg Trio kunstnerisk leder af Den Internationale Kammermusikfestival i Stavanger.

Hør Trioens fine spil i dette lille klip fra Haydns Strygetrio  i G-dur op. 53 nr. 1.

Indspilninger

Trioens tredje CD – ‘Ricercare’ – med nyere norske strygetrioer udkom i 2022, og i den anledning bragte The Violin Channel et flot opslag.

Presseklip:
“The Ssens Trio (pronounce it “essence”) plays with powerful virtuosity and unmistakable devotion to this program.”
Peter Burwasser
Fanfare Magazine jan-feb 2023


Granvig Artists er enerepræsentant for Ssens Trio i Europa (herfra undtaget Norge).

For booking af trioen send en mail


Pressefotos og lyd

Pressen skrev

Repertoire

Johann Sebastian Bach  
«Goldberg Variationer» BWV. 988 (arr. Dmitri Sitkovetsky)

Ludwig van Beethoven
Trio i Es-dur op. 3
Serenade i D-dur op. 8
Trio i G-dur op. 9 nr. 1
Trio i D-dur op. 9 nr. 2
Trio i c-mol op. 9 nr. 3

Edvard Fliflet Bræin
Trio op. 15 (1964)

Ernö Dohnanyi
Serenade i C-dur op. 10

Haflidi Hallgrimsson
Trio op. 54 (2017, skrevet til Ssens Trio)

Joseph Haydn
Trio i G-dur op. 53 nr. 1
Trio i B-dur op. 53 nr. 2
Trio i D-dur op. 53 nr. 3

Bertil Palmar Johansen
“Ricercare” for Strygetrio (1996)

Zoltan Kodaly
Intermezzo (1905)

Gyorgy Kurtag
”Signs, Games and Messages” (1989/97)

Johan Kvandal
Strygetrio op. 12 (1950)

Bohuslav Martinu
Trio nr. 2 (1934)

Finn Mortensen
Trio op. 3 (1950)

Wolfgang Amadeus Mozart
Divertimento i Es-dur K.V. 563
Seks langsomme satser og trestemmige Fugaer K.V. 404a

Krzysztof Penderecki
Trio (1991)

Alfred Schnittke
Trio (1985)

Franz Schubert
Trio i B-dur D. 471
Trio i B-dur D. 581