Christoph Henschel, violin
Daniel Bell, violin
Monika Henschel, bratsch
Mathias Beyer-Karlshøj, cello
“The quote stands. This is, no question, one of the best groups in the world, a great string quartet.” (Los Angeles Times).
“Top class. The Henschel Quartet celebrates 25 years of Streicherfestival Seligenstadt“
Frankfurter Allgemeine Zeitung, 30/06 2023
“Quartet playing, he said, is the best school of listening. The Henschel Quartet is one of the best in its class. “
Klassik.com, Juli 2023
“Grippingly presented. The Henschel Quartet plays its virtuosity to the full.”
Offenbach Post 30/06 2023
“Sonorities, delicate and powerful together, for a high-profile performance.”
L´Eco di Bergamo 6/07 2021
“The Henschel Quartet: beautiful iridescent and sovereign”
Süddeutsche Zeitung 27/.10 2019
The Henschel Quartet plays seamless Mozart and Debussy
Palm Beach Artspaper 21/03 2018
Året 1994 markerer begyndelsen af Henschel Kvartettens internationale karriere, da cellisten Mathias Beyer-Karlshøj mødte de tre grundlæggere Christoph, Markus, og Monika Henschel, og kvartetten besluttede at hellige sig kammermusikken fuldt og helt.
Henschel Kvartettens karriere blev kickstartet med adskillige priser ved internationale konkurrencer i Evian, Banff og Salzburg samt 1. Pris og Guldmedalje ved Osaka International Chamber Music Competition. Succesfulde debutkoncerter i verdens førende musikmetropoler, herunder en meget rost BBC live-koncert, hvor Henschel Kvartetten sprang ind for Juilliard Kvartetten, førte dem ind i kammermusikkens absolutte superliga.
I 2024 markeres 30-års jubilæet bla. med med en stor turné til Japan.
Kvartetten er hyppige og velkomne gæster i de danske musikforeninger, og kvartetten står desuden bag kammermusikfestivalen HICSUM på Herlufsholm.
Henschel Kvartettens musikalske rejse omfatter mange bemærkelsesværdige højdepunkter. Kvartetten spillede ved den officielle genåbning af Anna-Amalia Biblioteket i Weimar (på UNESCOs Verdensarvsliste), og optræden i Bruxelles som Kulturambassadør for Tyskland.
I marts 2010 opnåede kvartetten det privilegium at optræde i Vatikanet i anledning af Pave Benedict XVI’s navnedag. Kvartetten inviteres regelmæssigt til Palacio Real i Madrid for at spille på den kongelige samlings fire uvurderlige Stradivarius-instrumenter. I juni 2012 blev Henschel Kvartetten som den første europæiske kvartet i tyve år inviteret til at opføre alle Beethovens strygekvartetter i den prestigefulde Suntory Hall i Tokyo.
Højdepunkter i de senere sæsoner omfatter koncerter i London, Amsterdam, München, Yokohama, Tokyo, en stor turné i Latinamerika samt turnéer med stjernecellisten (nu afdøde) Lynn Harrell og Schuberts store C-dur Kvintet på programmet.
Henschel Kvartetten har indspillet for Sony BMG, EMI, Deutsche Grammophon, Challenge Int. Records m.fl., og kvartettens indspilninger er blevet hædret med mange priser, herunder ”Preis der Deutschen Schallplattenkritik” og adskillige ”CD of the Year Awards” (IMW) og har fået fremragende anmeldelser i prominente medier som The Gramophone Magazine, Sunday Times og Süddeutsche Zeitung.
Henschel Kvartetten modtager regelmæssigt invitationer til at undervise på verdens førende undervisningsinstitutioner såsom Yale University i USA, Royal Northern College of Music i England, University of Melbourne og Geidai Universitetet i Tokyo i hhv. Australien og Japan. Som modtager af ”Förderpreis des Bayerischen Ministeriums für Wissenschaft und Kunst” er Kvartetten engageret i et løbende samarbejde med Det Bayeriske Kulturministerium om fødekæde-projekter i Kvartettens hjemby, München.
Granvig Artists er enerepræsentant for Henschel Kvartetten i Norden.
Pressebilleder og koncertoptagelser
For booking af Henschel Kvartetten send en mail.