
“He is, without exaggeration, an extraordinary artist, whose humanity shines in the impeccable artistry that flows from his hands….”
Dette var ordene fra den prisvindende filmkomponist Hans Zimmer, der valgte Roger Sayer ikke blot til at indspille soundtrack’et men også som sin tætte samarbejdspartner i skabelsen af musikken til Christopher Nolans kultfilm ‘Interstellar’ fra 2014.
Roger Sayer turnerer som orgelsolist over hele verden. I de senere år har koncerter med musikken til ‘Interstellar’ – for udsolgte huse! – fyldt godt i hans kalender. Han har bla. opført soundtrack’et ved en live-forevisning af filmen i Royal Albert Hall i London, og til september gentages succes’en i Radio City Hall, New York.
Granvig Artists er enerepræsentant for Roger Sayer i Skandinavien – både med ‘Interstellar’-koncerten og med andre, mere traditionelle orgelprogrammer. Desuden tilbyder Roger coaching og masterclass for kor, især børnekor.
Send en mail for datoer og priser.

Roger Sayer er en af Storbritanniens fremmeste kirkemusikere. Han er uddannet i London på Royal College of Music, hvor han vandt samtlige orgelpriser. Han var desuden prisvinder i den velestimerede St Albans International Organ Competition i 1989.
Derudover er har han som kordirigent arbejdet med nogle af Storbritanniens fineste kor. I årene 2013-2023 var han organist og musikdirektør ved Temple Church i London, hvor han stod for en lang række koncerter, radioudsendelser og indspilninger og grundlagde et nyt blandet børnekor. I ti år var han tilknyttet London Symphony Chorus – en position, der medførte samarbejde med mange af verdens førende dirigenter og solister.
Besøg Roger Sayer’s egen hjemmeside.
Kort video om tilblivelsen af musikken til ‘Interstellar’:
https://youtu.be/pcaOVCnsYJM?si=Q7jjk9NLxmBSV5Yl
