Dahlia String Trio

Emma Steele, violin
Sune Ranmo, bratsch
Dorothea Wolff, cello

 

 

 

Dahlia String Trio blev dannet i 2016 efter en opførelse af Bachs Goldberg Variationer, hvor de tre internationale musikere hurtigt fandt et fælles musikalsk sprog og en begejstring for kammermusik.

Trioen har en fast base i Østerbro Koncertforening, hvor den spiller en serie af 4 koncerter i hver sæson.

Ud over at spille det unikke repertoire for strygetrio med  værker af bl.a. Mozart, Beethoven, Bach, Kodály og Schönberg, inviterer Dahlia String Trio gerne danske og internationale musikervenner for at opføre større værker.

Emma Steele er koncertmester og Sune Ranmo er solobratschist i Det Kongelige Kapel, og Dorothea Wolff er solocellist i Odense Symfoniorkester.

Dahlia String Trio råder over fornemme strygeinstrumenter: en Vuillaume-violin fra 1825 (ejet af Det Kongelige Kapels Instrumentfond), en Geoffrey Ovington-bratsch (New York, 1989), og en David Tecchler-cello fra 1714 (ejet af Odense Synfoniorkesters Instrumentfond).

Der er desuden mulighed for at engagere Dahlia String Trio sammen med et par af Granvig Artists øvrige kunstnere: Alena Lugovkina eller Henrik Goldschmidt og dermed udvide programmet med fløjte- eller obokvartetter.

Send en mail for at booke Dahlia String Trio.

Dahlia String Trios pressebilleder

Se også Dahlia String Trios egen hjemmeside.