Pål Eide

Uddrag af anmeldelser af Pål Eides nye CD “Pictures”

“Pål Eide gives a splendidly authoritative performance here” (of Mussorgsky’s “Pictures at an Exhibition”)

There is no doubt about Pål Eide’s imaginative and typically exiting playing.

John France, MusicWeb International

 


Pål Eide og hans nye CD, “Pictures” er temaet for det højprofiledere engelske musikmagasin “International Piano”‘s seneste nyhedsbrev . Artiklen bringes i novembernummeret af bladet.

Hør Pål Eides koncert i Rued Langgaard Festivalen i Ribe 5/9 2019.
Sendt på DR P2


Pianisten Pål Eide er født og opvokset i Norge men har siden 2000  boet i Humlebæk nord for København med sin danske kone og deres tre døtre. Han er uddannet i København hos Tom Ernst og José Ribera, i Moskva hos Tatjana Nikolajeva og Naum Starkmann og i Oslo hos  tjekkiske Jirí Hlinka, der også har undervist Leif Ove Andsnes . Pål debuterede fra solistklassen i København i 1997 med et brag af en koncert og et ærefrygtindgydende program bestående af Beethovens Waldstein-sonate, Ravels “Gaspard de la nuit” og Rachmaninovs 2. Klaversonate. Efterfølgende har han givet talrige solokoncerter – hovedsagelig i Skandinavien – men indtil nu kun sjældent i de større koncertsale.

I 2017 udgav han CD’en “Grey Clouds” med musik af Liszt, Ravel, Debussy og Stravinskij, og det betød et regulært internationalt gennembrud med topanmeldelser i europæiske og amerikanske musiktidsskrifter. ”Grey Clouds” bliver spillet på klassiske radiostationer i 15 lande. En koncert fra Louisianas Koncertsal transmitteret af Danmarks Radio P2 kort tid efter CD-udgivelsen vakte ligeledes berettiget opsigt.


Nu er CDen “Pictures” udkommet med musik af Grieg, Sæverud, Davd Monrad Johansen, Jesper Koch og Musorgskijs “Udstillingsbilleder”. CDen er indspilet på Griegs eget Steinway flygel på Troldhaugen ved Bergen.

“….. Velvalgte stykker, som spinder en tråd op til i dag, inden Eide med Musorgskijs stort udfoldede “Udstillingsbilleder” viser, hvad Griegs gamle flygel magter, og hvad han selv rummer af kvaliteter” (Thomas Michelsen i Politiken 26/9 2019)

Se hele anmeldelsen af “Pictures”


Aktuelt
I 2019 er det 150 år siden, Griegs Klaverkoncert blev uropført i København. Det hyldede en af Norges førende aviser, Bergens Tidende, onsdag den 3. april med en stor artikel, hvor tre norske musikpersonligheder kom til orde om klaverkoncertens betydning:
Leder af Oslo-Filharmonien og tidligere direktør for Troldhaugen Ingrid Røynesdal samt pianisterne Leif Ove Andsnes og Pål Eide.

Repertoire
Vigtige omdrejningspunkter i Påls repertoire er den store romantiske klavermusik og nyere musik. Også Beethovens klaversonater har en stor plads i hans hjerte, og i anledning af 250-året for komponistens fødsel tilbyder han et rent Beethoven-program. Endelig – og naturligvis, fristes man til at sige, om denne bergensiske klaverpoet – er Edvard Griegs klavermusik hjerteblod for Pål, som for nylig har indspillet udvalgte Grieg-værker sammen med nyere musik og Musorgskijs ”Udstillingsbilleder” på Griegs eget Steinway-flygel på Edvard Grieg Museum Troldhaugen. Optagelserne resulterer endvidere i en musikdokumentar, der skildrer, hvordan Griegs musik har påvirket den moderne musik.


Lyt til lille uddrag fra DRs transmission af Pål Eides koncert på Louisiana.

Granvig Artists er eksklusiv repræsentant for Pål Eide i Norden og non-eksklusiv repræsentant i resten af verden.

Pressebilleder til download.

For booking af Pål Eide  send en mail

Besøg også Pål Eides egen hjemmeside