Walentin-McKenzie

Walentin & McKenzie – to lysende musikalske begavelser, der spiller sammen på den intuitive og fuldkommen naturlige måde, som alle musikere drømmer om men kun få opnår!

Duoens nye CD “Jorden Rundt” med lækkerbiskener fra den elegante og virtuose del af repertoiret er netop udkommet, og en LP med endnu flere skæringer er på trapperne. Begge udgivelser lanceres officielt ved en releasekoncert i Admiral Gjeddes Gaard i København den 22. november kl. 19.30.

Køb den her.

CoverKenzie’s nye CD/LP “Around the World” – “Jorden Rundt”

Duo Walen & McKenzie har i sommer turneret i Danmark og på Sylt med Verdensballetten. Pressen skrev:

“Hvor de to charmerende knægte dog kunne spille…De sjælede sig igennem Gershwin’s “It ain’t necessarily so”… Verden ligger tydeligvis åben for dem.” Jyllandsposten
 
“Det noget yngre makkerpar Walentin og McKenzie sikrede ungdommens triumf på violin og klaver i bl.a. en herligt sprælsk og swingende ”It ain’t necessarily so” af Gershwin.” Nordyske Stiftstidende
 

“Og de to fantastiske unge musikere i duoen Walentin & McKenzie strålede om kap i et storslået samspil i et smilende og legende univers. De fremførte musikken ubesværet og med stor livsglæde.” Out & About

Niklas og Alexander har siden 2013 spillet sammen med cellisten Jacob La Cour i den succesrige Trio Vitruvi. Det enorme repertoire for violin og klaver var dog så fristende, at de to unge musikere ikke kunne lade være med også at give sig i kast med det ved siden af triospillet.

Det begyndte med koncertprogrammet ”Jorden Rundt”. Et særligt koncept hvor de to musikere i løbet af programmet bringer publikum rundt i hele verden med en perlerække af korte stykker. Et program med disse typer af værker var særdeles udbredt i første halvdel af det 20. århundrede, og det gav Niklas og Alexander lejlighed til at lade publikum genopdage fortidens glemte ”svesker” som ”Czardas” af Monti, Franz Drdlas ”Souvenir”, Drigos Serenade fra ”Harlekins Millioner” og Elgars ”La Capricieuse” sammen med kendte toner af Brahms, Tjajkovskij, Gershwin, Kreisler samt Jacob Gades uopslidelige “Tango Jalousie”. Hør og se smagsprøver på programmet.

Endvidere inviterer Walentin & McKenzie fra sidst på efteråret 2017 på en ny rejse til en af de store musikalske hovesteder med programmet “En aften i Wien”. Her kaster de to kunstnere sig over et ar af hovedværkerne i det klassisk-romantiske repertoire for violin og klaver: Beethovens frodige forårssonate og Johannes Brahms’ A-dur sonate.

Granvig Artists repræsenterer Duo Walentin & McKenzie i Danmark.

Se også Walentin & McKenzies egen hjemmeside.