Trio Vitruvi

Alexander McKenzie, klaver
Niklas Walentin, violin
Jacob La Cour, cello

Ved P2s Kammer-musikkonkurrence 2014 vandt Trio Vitruvi ikke blot juryens men også publikums hjerter og løb med både 1. prisen og Publikumsprisen. Ved prisoverrækkelsen beskrev juryen Trio Vitruvi som “…et helt ekstravagant ensemble. Siden da har trioen været et af de mest efterspurgte ensembler i Danmark.

I januar i år spillede Trio Vitruvi for første gang i Londons vidunderlige Wigmore Hall med forudgående live-optræden på BBC Channel 3 og blev straks geninviteret til en koncert i begyndelsen af 2018.

Vi har netop underskrevet aftale om Trio Vitruvis amerikanske debut i Weill Recital Hall at Carnegie i New York den 17. april 2018.

Trioen er sammensat af tre individuelle solister, som tilfører det kammermusikalske samspil en varme, energi og et overskud, som sjældent ses og høres – essensen af kammermusik. De spiller med en brændende entusiasme og musikalsk integritet og giver deres publikum en enestående oplevelse og dyb forståelse af musikken.” Kort tid efter P2 Konkurrencen vandt Trio Vitruvi førsteprisen i Den 15. Internationale Jurmala Musikkonkurrence i Letland.

De tre unge musikere har spillet sammen siden sommeren 2013, hvor de vakte stor opmærksomhed ved deres debut ved Festspiele “Junge Elite 2013” i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.

Siden da har Trio Vitruvi givet koncerter i rundt omkring i Europe samt i Kina i koncertsale som Mariinsky Teatret, Sankt Petersborg, Salle Cortot, Paris, Tivolis Koncertsal og på Schloss Grafenegg i Østrig

I november 2015 spillede Trio Vitruvi Beethovens Trippelkoncert med Adam Fischer og Danmarks Underholdnings-orkester. Efter opførelsen talte Maestro Fischer om: “Den unge Trio Vitruvi viste i deres helt egen og medrivende stil de højeste tekniske og musikalske kvalitieter….Jeg kan anbefale dem overalt.”

Trio Vitruvi oppebærer Kulturstyrelsens store 2-årige arbejdslegat “Den unge elite”. Desuden nyder trioens to strygere godt af generøse instrumentudlån fra Augustinus Fonden: Niklas Walentin spiller på en violin af Joannes Franciscus Pressenda / Q. Raphael, Torino 1837, og Jacob la Cour disponerer over en Giovanni Battista Ruggeri cello, Cremona 1700.

Hør smagsprøver på Trio Vitruvis spil i klavertrioer af Haydn, Brahms, Chausson og Sjostakovitj.

Granvig Artists er enerepræsentant for Trio Vitruvi.

For booking: send en mail.

Se også Trio Vitruvis hjemmeside.