Duo Miilmann-Rehling

”….Tyve minutter taget ud af evigheden og fyldt med forunderlighed var Rehlings og hendes medmusikeres bidrag. Tak for det!”

Sådan skrev Thomas Michelsen i Politiken i 2007 efter Per Nørgårds 80-års fødselsdagskoncert i Tivolis Koncertsal, hvor Duo Miilmann-Rehling fik sin debut.

Allerede fra første prøvedag kunne de to musikere mærke et musikalsk slægtskab, der rakte ud over det sædvanlige. Året efter, i sommeren 2008, blev de af Kulturministeriet inviteret til at spille ved åbningen af Hammershøi udstillingen på Royal Academy of Arts i London. Siden da har duoen spillet ved festivaler, i musikforeninger og kirker over hele Danmark.

Duen udgav i 2014 CD’en ”French Music for Flute and Harp” med musik af Saint-Saëns, Ravel. Debussy, Ibert, Fauré og Poulenc.:

Hver for sig har de to musikere medvirket på talrige andre indspilninger.

Duoen danner også trio med solocellist i DR SymfoniOrkestret Henrik Dam Thomsen.

Ulla Miilmann og Tine Rehling er blandt de mest fremtrædende inden for hver deres område. Læs deres individuelle biografier her.

For mere information og CD-udgivelser se www.tinerehling.com